Samfundsvidenskab

Man kan sammenligne videnskabsteori med politik, Politikerne vil skabe det bedst mulige samfund. De er bare uenige i hvad det er, og uenige om redskaberne til at skabe det samfund. Videnskabsteoretikerne vil undersøge, hvordan man finder frem til velbegrundet viden. De er bare uenige i, hvad viden er, og hvordan den viden findes.

Metoden er baseret på indlevelse, fortolkning og forståelse Fordel: spørge ind til problemet og omformulere sine spørgsmål alt afhængig af interviewpersonen. Metoden er god til at give nuancerede data og giver god helhedsforståelse for et fænomen (vold) Ulempe:tidskrævende undersøgelsesmetode, svært at sammenligne de enkelte undersøgelser, og risiko for, at gå i ”subjektivitetsfælden” (forforståelse, holdninger,fortolkninger)

Det samfundsvidenskabelige hovedområde: Erhvervsøkonomi, samfundsfag samt over discipliner inden for historie og psykologi. Man arbejder med at forstå og forklare samfundet. Samfundsvidenskabernes empiri er menneskeskabte strukturer og menneskeskabte processer – kort sagt samfundet. I samfundsvidenskaberne beskæftiger man sig med individet med det formål at sige noget generelt om samfundet

Samfundsforskerne anvender bestemte metoder. Metodemæssigt er samfundsvidenskaberne i familie med både human- og naturvidenskaberne: Forståelsesdelen (kvalitative metode)har rødder i humanvidenskabelig metode Forklaringsdelen (kvantitative metode)har rødder i naturvidenskabelig metode.

Bygger på indlevelse, forståelse og fortolkning. Den kvalitative metodes data er derfor også bløde data – dvs. data, der ikke skal omsættes til tal og grafer. En velegnet metode, når man ønsker at forstå et samfundsvidenskabeligt fænomen Kvalitativ metode kan for eksempel være interviews med "åbne spørgsmål", casestudier og feltobservationer

En metode, der søger at forklare et fænomen. Den kvantitative metodes resultat er hårde data, dvs. data, der kan omsættes til tal, diagrammer og grafer. Fordele: kortlægge omfanget af et fænomen, (fx omfanget af vold)svært overvægtige. Metoden kan bl.a. være spørgeskemaer med "lukkede svarmuligheder", interviews med "lukkede spørgsmål" samt feltobservationer, hvor det er muligt at tælle observationerne.

Spørgeskemaundersøgelser med "lukkede svarmuligheder" har den fordel, at man kan sammenligne de enkelte respondenters svar og oversætte svarene til tal, tabeller og diagrammer. Spørgeskemaundersøgelser har også den fordel, at man kan medtage mange respondenter. Ulempe:lukkede svarmuligheder ofte giver unuancerede svar, (respondenten/spørgeren kan ikke ændre svarmuligheder)

Den kvantitative metode har nogle fællestræk med den hypotetisk-deduktive metode (ny viden ud fra eksisterende teori og viden) Starter med at have en hypotese om problemet. Hypotesen skal enten verificeres (sand) eller falsificeres (falsk) Naturvidenskaben:eksperimenter og observationer Samfundsvidenskab: spørgeskemaer/"lukkede svarmuligheder", interviews med "lukkede spørgsmål",feltobservationer (tælle observationerne)

Kvantitativ metode bruges til at forklare samfundsvidenskabelige problemer Præmisser og konklusion. Præmisserne er det, der forklarer, og konklusionen er det, der forklares. Man anvender tre forskellige forklaringstyper: Årsagsforklaringer (vold pga. negativ social arv) Funktionelle forklaringer (hvad gør vi for at...?) Motivforklaringer/formålsforklaringer (Social arv, psykisk, fysisk....?)

Komparativ metode:sammenligne betydningen af en bestemt variabel i forskellige sammenhænge. (fx uddannelse ift.bolig, forbrug, arbejdsstilling, holdning til dødsstraf, sundhed, skilsmisse osv) Man konkluderer på uddannelsens betydning som forklaringsfaktor. Det er komparationen. Komparativ metode i den mere dagligdags brug af ordet sammenligning: Sammenligne to teorier, fx realisme og idealisme i international politik,velfærdsmodeller og sammenligne demokratiets udformning i forskellige europæiske lande. Fokus er på det, der er ens, og det, der er forskelligt.

I samfundsvidenskabelige forklaringer er der forskel på, om præmisserne beskriver enkeltindivider eller sociale fænomener. De to muligheder/paradigmer (teori eller en bestemt måde at arbejde på)kaldes henholdsvis metodisk individualisme eller metodisk kollektivisme. Metodisk individualisme: forklare samfundsvidenskabelige fænomener ved at tage udgangspunkt i enkeltindividet (handlinger, egenskaber eller tænkemåder) Metodisk kollektivisme:forklare samfundsvidenskabelige fænomener ved at tage udgangspunkt i sociale fænomener/samfundet