1. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 EPJ og reorganisering af medicinsk praksis Visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen Undersøgelse af EPJ i praksis Praktiske og politiske implikationer

2. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003

3. Den elektroniske patientjournals forside

4. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 EPJ forventes at bidrage til en sammenhængende elektronisk infrastruktur i sundhedsvæsenet Mindske fejl, da data registreres ”ved kilden” Forøge intraorganisatorisk samarbejde og effektivitet, da data deles mellem faggrupper, og ressourcer kan allokeres på baggrund af aktivitetsstatistikker Forøge interorganisatorisk samarbejde og effektivitet, da data vil flyde uhindret mellem institutioner og sektorer

5. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Hvad gør en EPJ i praksis? Ph.d-projekt 1999-2002 om effekterne af fællesfaglig EPJ i medicinsk afd. Svendborg Sygehus Observation af arbejdsgange, interview med læger, sygeplejersker, sekretærer, studie af journaler Metodologi –Opgør med variabeltænkningen i forståelsen af teknologi og organisatorisk forandring –Aktør-netværksteori –Eksplorativt undersøgelsesdesign

6. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Translationsmodellen Antager at teknologi og organisation er filtret fundamentalt sammen: det ene medskaber det andet     

7. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Translationsmodellen fortsat Teknologi kan ikke betragtes uafhængigt af den sammenhæng, den virker i ”Airplanes don’t fly, airlines do” Mennesker kan ikke betragtes uafhængigt af de relationer, de indgår i (både til andre mennesker og til ikke-mennesker) Effekterne af ny teknologi opstår som resultat af mangfoldige translationsprocesser, hvor både teknologi og resten af organisationen forandres

8. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Distribution af prøvesvar Prøvesvar sendes elektronisk til EPJ samt til en fælles ”Edifact-liste”, hvor et lille tegn indikerer abnorme resultater Prøvesvar kan komme på alle tidspunkter af døgnet Kl. 14 er ikke længere sikkert samlingspunkt for læger, sygeplejersker og sekretær Lægen tjekker selv efter nye svar på Edifact-listen. Skal slette svar på Edifact-listen, når der er reageret på dem Sygeplejersken tjekker også på Edifact-listen. Minder lægerne om abnorme svar og om at slette gamle svar Sekretærer rydder op på Edifact-listen. Minder læger og sygeplejersker om svar på listen Dilemma opstår for lægerne: Tjekke ofte (hurtig reaktion) versus tjekke rutinemæssigt (systematisk reaktion) Dilemma opstår for sygeplejersker: Sikre sammenhæng i afdelingens praksisser versus sikre synlighed af eget arbejde

9. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003

10. ”Edifact-liste”

11. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Hvad viser dette eksempel os? Prøvesvar kommer ikke af sig selv hurtigere ind i den kliniske proces Nogle arbejdsopgaver fjernes, andre opstår Arbejdets rytme ændres Nye kompetencer kræves Faglige roller og relationer forandres Nye dilemmaer kommer til

12. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Dialogboks til medicinordination

13. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Medicindatabase

14. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Medicinskema i ”fuldskærmstørrelse”

15. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Medicinering Ordinationer indtastes af lægen i et medicinskema under EPJ og gentages i lægenotatet Indtastning sker via dialogbokse og Medicin-database Medicinkort og behandlingskort printes direkte fra EPJ og skiftes ud af sygeplejersken Nogle kopieringsfejl forsvinder (fra lyd til maskinskrift til håndskrift) Andre kopieringsfejl kommer til (f.eks. hvis dosis ikke skrives korrekt printes ordinationen ud på forkert papir) Der er stadig problemer med overblik over patientens medicin (f.eks. inkonsistens mellem skema og lægenotater) Medicin er nu sværere at substituere for sygeplejerskerne

16. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Hvad viser dette eksempel? At en standardisering af medicinskemaet øger læsbarheden, men ikke troværdigheden af medicinordinationer. At medicinering stadig er en kompliceret proces selvom den standardiseres via teknologi. At det kræver arbejde at bruge information i andre sammenhænge, end der hvor den indtastes At it letter noget arbejde, men besværliggør andet At lettelser og byrder ikke nødvendigvis er ligeligt fordelt

17. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Nye faglige roller og relationer Lægernes privilegerede position udfordres –Lægenotater nu alles ejendom –Lægelige beslutninger og aktiviteter overvåges –Lægen må tilpasse sine rutiner til EPJ-systemets geografi og rytme, og til andres udgaver af den medicinske dagsorden Lægerne får nye opgaver –Bliver egen sekretær og redaktør

18. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Sygeplejerskerne Mere involverede i etableringen og cementeringen af den medicinske agenda –Læser og kommenterer ofte lægenotater –Justerer egne notater i forhold hertil –Med-etablerer den medicinske agenda f.eks. via patient-lister med stikord Mindre rettede mod hinanden som kollegaer og ”praksisfællesskab”

19. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Sekretærerne En smule mindre involverede som ”oversættere” fra lyd til skrift Mere involverede i etableringen af den medicinske dagsorden –Oprydning af informationsinfrastrukturen, så ”vigtige sager” er tydelige –Søgning af patientinformation i databaser i forbindelse med oprettelsen af patientjournaler

20. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Patienterne Mindre involverede som aktive medskabere og medlæsere af journalnotater –Åbne Kardex sløjfet –Lægers og sygeplejersker journallæsning, - tolkning, og -skrivning sker ”backstage” på kontoret

21. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Resultatet sat på spidsen Større samarbejde og koordinering omkring patienten som en medicinsk sag Tværfaglighed som monofaglighed - medicinen som dagsorden Risici og dilemmaer omfordeles

22. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Rekonfigurationer af medicinsk praksis Tid –urets puls, vagtskiftets puls, infrastrukturens puls, ”patientens puls” Rum –kontorets zoner, afdelingens zoner, patientstuens zoner Opgaver –skrivearbejde, talearbejde, ”benarbejde”, ”håndarbejde”

23. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Hvad kan vi bruge resultaterne til? Ny informationsteknologi understøtter ikke arbejdsgange og medarbejdere, men ændrer disse og har uventede konsekvenser Effekterne er ujævnt fordelt og medfører dilemmaer Effekterne behøver ikke være endegyldige Erstatte fasetænkning (”udvikling, implementering og drift”) med procestænkning –løbende eksperimenteren –tænk i afvejninger og balancegange

24. Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 Praktiske og politiske implikationer Dilemmaer i systemdesign –Standardisering versus fleksibilitet –Overblik versus detaljer –Diakron historik versus synkron aktualitet Dilemmaer i medicinsk praksis –Dokumentation versus arbejdsflow –Transparens versus –Dybde versus bredde –Ekspertise versus inddragelse Dilemmaer for patienten –Delegering versus kontrol