1. www.ejendomsforeningen.dk Ejendomsregnskab ved Line Møller Sigsgaard

2. Agenda Værdiansættelse af investeringsejendom. kap. 2.2 Gennemgang opgave 2.11 + 2.12 Gruppearbejde opgave 2.10 og 2.13 Andre nøgletal. kap 2.2.3 Budgettering. Kap. 8 Gruppearbejde opgave 8.1 Fællesregnskaber Kap. 7.2 + kap. 7.3.1 + kap. 7.3.2 Gruppearbejde opgave 7.5 Gennemgang af afleveringsopgave nr. 1

3. Værdiansættelse af investeringsejendomme Årsregnskabsloven har med virkning fra år 2002 indført regler for værdiansættelse af investeringsejendomme. ÅRL § 38 og § 49. Virksomheder, der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, skal efter første indregning løbende regulere aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse aktiviteter til dagsværdi. Domicilejendom ikke må anses som en investeringsejendom. Bemærk af lovteksten, at lån i ejendom, der er en forbunden finansiel forpligtelse, også skal reguleres til dagsværdi.

4. Hvorfor er værdiansættelse af vores ejendomme så vigtige? En central funktion i flere led Transaktioner Regnskabsmæssighåndtering den daglige drift af ejendomme

5. Lav handelsaktivitet gennem den finansielle krise Har naturligt resulteret i få sammenlignelige transaktioner –Sværere at fastsætte markedsværdien –Øger kravet til værdiansættelsesmetoderne –Øger kravet til gennemsigtigheden –Ingen aktivitet på flere af de sekundær beliggende ejendomme –Tomgangslejemål værdiansættes i flere transaktioner uden værdi

6. Interessenter stiller skærpede krav til værdiansættelsen Fokus på nuværende og fremtidig risici fremfor gevinster Øget anvendelse af detaljerede cashflowberegning, risikoscenarier, benchmarking Øget gennemsigtighed I værdiansættelser, metodevalg og forudsætninger Krav til anvendte valuarer Årsagsforklaring af værdiudvikling Bæredygtighed vinder mere og mere ind Øget professionalisme

7. Fastsættelse af afkast ud fra risici Forrentningskrav = risikofri rente + risikotillæg Den risikofrie rente skal/bør stemme overens med det anvendte cashflows horisont  10-årig budgetperiode  10-årig statsobligation Risikotillæget fastsættes ud fra –Beliggenhed –Lejers bonitet –Sikkerhed for indtægtsgrundlaget –Ejendommens stand

8. Beregning af afkast Afkast = indtjeningsbidrag x 100 / investeret kapital Investeret kapital = Indtjeningsbidrag x 100 / afkast Markedsværdi (dagsværdi) = investeret kapital + (depositum + forudbetalt leje) Se eksempel side 27 + 28

9. Agenda Gennemgang opgave 2.11 + 2.12 Gruppearbejde opgave 2.10 + 2.13

10. Andre nøgletal Egenkapitalens forrentning = resultat efter renter x 100 / egenkapital Soliditetsgrad = egenkapital x 100 / aktiver Se bogen side 30

11. Agenda Budgettering. Kap. 8 Gruppearbejde opgave 8.1 Fællesregnskaber Kap. 7.2 + kap. 7.3.1 + kap. 7.3.2 Gruppearbejde opgave 7.5

12. Budget og budgetopfølgning Budget bruges i planlægnings og opfølgningsfasen Hvordan skal vi sikre os målene nås? Hvem er ansvarlig for planerne? Hvor tæt nåede vi på målene? Hvad har vi lært af processen?

13. Budget og budgetopfølgning Budgettering er et centralt styringsværktøj der i tid og rumdefinerer en handlingsplan, samt forventede konsekvenser baseret i økonomiske termer, med udtrykte forudsætninger for en given periode.

14. Budget og budgetopfølgning Budgetter vedrører ofte hele virksomhedens organisation Udskiller sig fra kalkuler Uddelegerer opgaver, ansvar og kompetence Udarbejde ud fra ledelsens ideer og forventninger til interne og eksterne forhold

15. Budget og budgetopfølgning Budget omfatter en handlingsplan både for hele virksomheden og afdelinger. Budgettets udformning kan danne grundlag for iværksættelse og opfølgning af handlingsplan. Inspirerer og udfordrer ledelsen til idéskabelse og handlingsforbedring.

16. Budget og budgetopfølgning Hvorfor udføres budgettering? planlægning ressourcefordeling opfølgning delegering koordination interaktion motivation

17. Budget og budgetopfølgning Budgetteringsobjekter: aktivitetsbudgettering omkostningsbudgettering likviditetsbudgettering statusbudgettering

18. Budgettering Udrede problemstillinger Øge resultat før renter/skat - øge omsætningen (fx ved reklame) - mindske omkostninger Øge omsætningshastigheder - opnå længere kredit hos kreditorer - undgå for store indkøb til lager - mindske kredit til debitorer Lægge handlingsplaner - imødekomme problemstillinger

19. Agenda Gruppearbejde opgave 8.1

20. Fællesregnskabet Hvorfor fællesregnskab? Varmeregnskabet –Hvilke konti indgår –Opgørelse af oliefyr Fællesregnskabet –Fordeling mellem lejer inkl./ekskl. Moms –Hvilke konti indgår –Fordeling mellem areal og omsætning –Udlejers andel

21. Fællesregnskab fortsat Fællesregnskabet kan indeholde følgende poster: –Elforbrug –Vandforbrug –Renovation –Renholdelse af fællesarealer –Vedligeholdelse –Diverse forhold nævnt i lejekontrakt Gennemgang eksempel side 90-96

22. Agenda Gruppearbejde opgave 7.5