Børn, unge og deres Medier 21. Marts 2011 Jette Rygaard Ilisimatusarfik

Oversigt Forskning om børn, unge og medier i Grønland Teorier & Metoder Resultater & Cases: –KAM-projekt og narrativitet Medier, forbrug og nytte: Medieteorier Hvad bruger de unge så af medier? Medier og identitet: –Hvad får de unge så ud af deres medier Internettet og de sociale medier: –Et terapeutiske miljø? Tiden og vores søgen efter selvet: –En slags konklusion

Børn, unge & medier i Grønland /2008/2011 Byer: Upernavik, Aasiaat, Sisimiut, Qaqortoq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq I: Pilotprojekt i Nuuk 1996 (100 respond år)* II: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse 1997 (455 respond år)* III: Landsdækkende interviews 1997 (100 informanter år)* IV: Landsdækkende kamera/dagbogs projekt 2000 (100 informanter år)* IV A+ B: Kam/dag.projekter 2003: Tweens & 2006: GU-elever (Udført af stud.) V: Undersøgelser af kulturelle forskelle hos oprindelige folk i reception af film 2000* VI: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse 2004 (319 respond år)* VII: Mindre surveys med åbne spørgsmål om Tv, film og serier2007/2008/2011) (19-28 år) * Forskning udført af Birgit Kleist Pedersen & Jette Rygaard, Ilisimatusarfik

Tre kamera Projekter (engangs kameraer) udført med Transgressive Methods KAMERA I: 2000: Medie Vaner –Unge: år (N=101) –I Nuuk, Sisimiut, Ittoqqortoormiit –Resultater: 696 billeder / 313 dagbogstekster KAMERA II: 2003: Forbrugsvaner –Tweens: år (N=66) –I Nuuk –Resultater: 221 billeder / 313 dagbogstekster KAMERA III: 2006: Globalisering –Gu-elever: år (N=60) –I Nuuk, Aasiaat, Qaqortoq Resultater: 313 billeder / 140 dagbogstekster

Teorier og metoder

Hvad er transgressive (overskridende) metoder I forskning: At nedbryde hierarkiet mellem forskeren og den udforskede At se på de udforskede (børn og unge) som ’med-forskere’ At befordrehos medforskerne

The Concept of Empowerment Kommer bl.a fra Den Italienske Marxistiske filosof Antonio Gramscis ( ) ide om ’Mod-herre-domme’ Den Brazilianske pædagog Paulo Freires ( ) ide om ’Den dialogiske metode’ i læring Den Amerikanske feministiske forsker Patti Lathers begreb om empowerment’ 

Lathers begreb: Empowerment ’Analysere idéer om grunde til magtesløshed’ ’Anerkende de undertrykkende kræfter’ ’Forsøge på individuelt og kollektivt at forandre betingelser for vores liv’ Vigtigt: Empowerment er en proces man kan arbejde med selv; Det er ikke noget man kan gøre ‘for’ nogen: Lather: ’Det centrale i ideen om empowerment er at folk bliver bevidst om deres egen magt og derved kan de opnå nye forhold med deres omgivelser.’

Hvordan praktisere Transgressive metoder? Vedkende dig at du ikke er (den eneste) ekspert Dekonstruere (nedbryde) forsker - informant hierarkiet Anerkende dine informants som medforskere & Data som ’kre-ata’ (Viden produceret som samarbejde) Producere viden ved at spørge med-forskerne igen og igen for tjekke resultaternes validitet & Ved at give informationen tilbage til med-forskerne og samfundet

Resultater og cases

Især pigernes billeder var dobbeltbudskaber: Fortalte udover spørgsmålet om mediebrug også om idoler, interesser, venner – alt det, der også hører med til identitet. Billederne var konstruerede på en måde så man fik set mest mulig af den unges identitetsudfoldelse –det subjektive forsøg på at tilfredsstille ’det ideale selvs’ trang til selvfremstilling, som behavioristen Carl Rogers kalder det De empiriske facts var svar på den opgave vi stillede dem: –Her er medierne i mine veninders værelse Den ekstra æstetiske dimension som vi fik forærende via billedernes fremtræden med nips, idolbilleder, indretning og veninder er en ikke uvæsentlig del af budskabet som kunne formuleres sådan: – Her er mine veninders værelser, som de har indrettet dem, med alt hvad de kan lide af ting, idoler og venner, som viser hvem de er … og deres medier

Jeg elsker film.. Jeg får inspiration – noget at tænke over – jeg lærer af filmens budskab … jeg identificerer mig med den gode person (Kvinde, 2011, 24 år, Nuuk)

Nogle fortæller en historie uden ord

Nogle fortæller sin historie med stor refleksivitet … og megen underliggende smerte

CAM I, 19 Girl, 15 years, Sisimiut ’Min hankat som sover. Jeg har to to katte. Ham her, Kisser er min yndling. Man føler sig aldrig alene med ham’ […] (Pige, 15 år, Sisimiut)

Fortællingen Ordet ‘alene’ fanger ens opmærksomhed … og resten af denne piges billeder og dagbogs optegnelser er en lang og sammenhængende historie, der bekræfter ordet alene: Hun har mistet sin far, som er død og sin mor, som er flyttet og som hun betragter som død. Og hun bruger denne lejlighed til at reflektere alt for voksent over sit liv

I et par få ord hendes fortælling … ’På kirkegården i Sisimiut ligger en masse døde personer … Jeg kender en person som døde for nyligt! Ingen kommer levende fra livet - plejede min far at sige da han levede …’ ’Kirken i Sisimiut. Her er jeg døbt. Tidligere har jeg spurgt min far hvad der skete, men han har aldrig rigtigt svaret: Jeg ved ikke hvem der bar mig da jeg blev døbt. Han vidste ikke hvor lang jeg var da jeg blev født eller hvor tung jeg var! Det er som om han flygtede fra det der skete. Min mor er nu i X-by …, Jeg taler aldrig med hende. Jeg ser hende som død allerede’

Narrativer og selv identitet Narrativer = en historie der beskriver en selv –… eller andre som beskriver en person Narrativerne fylder vores hverdag: –Sladder –Jokes –Billeder i familiealbummet –Konstruerede event’er Eksamensdag Bryllup osv. –Billeder og historier på Facebook og andre sociale medier

Narrativer og identitet Alle kulturer synes at sætte pris på historier som er en fornøjelig måde at skabe mening i tilværelsen Men narrativer har også terapeutisk funktion ’Talking Cure’: 1895 –Sigmund Freud ( ) og Joseph Breuer ( ) –Anna O snakkede sig til forståelse ’Narrativ oprejsning’ –Professor i filosofi Hilde Lindemann Nelson: Identitet skabes af de fortællinger der fortælles om en (eller som man selv fortæller) Kunstens scener –Forsker Antony Storr beskriver visse typer kunst som ’acting out’ eller ’working through’ Nettets sociale arenaer –Netforskerne Sheery Tuckle & Amichai-Hamburger –Nettet er det perfekte terapeutiske miljø til selvafprøvninger og identitetsjagt Forhandling af identitet –Erving Goffman ( ) –Vi dramatiserer hverdagslivet ved at spille roller – eller fortællinger om selvet –Vi forbereder vores rolle backstage –Vi spiller den frontstage –I vores dage og især på nettet og Tv’s reality shows er backstage ofte blevet til frontstage

Medie forbrug og udnytte Fra Kanylemodel over Uses and gratification til receptionsforskning

1. Fase: Effektmodellen 1940’ ’erne Hypodermic needle –Kanyle teorien –Injektion –Konsekvenser - Talemåder om tv’s virkning –Drugs, Addiction, Doped,Duped Påvirkningen var en lineær proces der forløb uden modstand fra ’offerets’ side Fokus på hvad TV gør ved folk … eller ved andre folk

2. Fase: Uses & gratification 1970’erne Medierne er som et stort cafeteria som tilbyder brug og fornøjelser som tilskuerens vælger på baggrund af motivation og behov Medierne er resurser af mange forskellige slags De forskellige medier synes at tilfredsstille forskellige behov –Bøger  selverkendelse –Aviser  national sammenhængskraft –TV  samhørighed med familien –Film og serier  identifikations objekter, empati- og følelses - afprøvning / indlæring / leg med roller

Uses and gratification Hvad gør folk med medierne –Magten ligger i den individuelle brug af medier –Folk bruger bevidst film og programmer til gratifikation af deres behov –Folk er frie til bruge eller lege med de medie meninger de vælger Hvilke behov kan give gratifikation –Adspredelse –Eskapisme –Information –Sammenligne forhold og livsstil –Seksuel stimulation

3. Fase: Receptionsforskningen: Indsigter på baggrund af serien ’Dallas’ af Elihu Katz O.A Medie tilskuere er –Aktive, kritiske –Responderer på forskellige måder –Deres autonomi er grundlagt af deres a- priori overbevisninger og holdninger –og bliver understøttet af deres sociale netværk –  mediernes magt overvurderes Receptionsteorien  Tillader tilskuere og tekst at forhandle om betydning

Effektforskningen var isoleret i sit syn Nutidens holistiske tænkning i.e. andre faktorer har også effekt Barnet ForældrePeersNaboerSkole Fritids aktivitet Medier AfsenderTekstModtager

Hvad bruger de unge så af medier?

Grønland årige unge: 5,4 timer

Hvor ofte laver du følgende ting i din fritiden? Angivet i % Aldrig >En gang pr. mdr. 1-3 gange/ugl. 4-7 gange/ugl.Total Nu uk Qaqor toq Nu uk Qaqor toq Nu uk Qaqor toq Nu uk Qaqor toq Nu uk Qaqorto q Byliv Går på værtshus, cafe eller grillbar Går på diskotek og danser Går i butikker Medie- underh.Ser video eller DVD Ser film i tv Internet Surfer og chatter på nettet Skriver breve eller e- mails Spiller på computer

Film Krimi & action serier Ungdoms serier (Beverly Hills, Friends, Sex & the City) Andre serier (Nypd Blue, Pointman, Savannah) Klassisk musik Dans, ballet Rock, pop Musik videoer Ungdomsprogrammer Sportsprogrammer Quiz programmer Lokal tv Reklamer Qanoroq* Tv –avisen Debat Dokumentar Teknik, videnskab Bøger, kunst Natur, dyr Mystik og overtro Underholdning, talkshows Præferencer i tv-programmer (12-19 år) interesse - interesse % n =454 ALAL GLGL DkDk

Yndlingsserier - og film (Pige/kvinde-udvalg) Serier: –Beverly Hills ( ) –Friends ( ) –Sex and the City ( ) Film: –Titanic (1997) –Da Harry mødte Sally (1989) –The Notebook (2004) –The Lakehouse (2006) –Kill Bill (2003/2204) –Bridget Jones Diary (2001) –Sex and the City (2008/2010) –O.a. lign.

Hvad får de unge så ud af at se deres foretrukne medier: Film og serier?

Hvad synes du at du får ud af at se film? Februar : Spænding nyheder 2: Underholdning, lærer ting og sprog 3: Viden, sjov, noget at tænke over,.. Hvad nu hvis? Ideer, jeg elsker film 4: Man reagerer, får følelser ud af at se film, men det kommer an på hvad man ser, Man kan bruge det i hverdagen og man lærer af det. 5: Oplevelser, nye syn på ’ting’ 6: Der er tankevækkende dele i film der får mig til at perspektivere 7: Jeg kan godt lide at se film 8: Viden, hygge, forskellige følelser 9: Nogen gange når jeg ser film, ændrer jeg min mening om noget 10: Glæde og spænding 11: Man får tankerne i gang (kan det være rigtigt?), eller man bliver glad Tarrarsorneq 12: Det giver inspiration og eftertanke som kan bruges i dagligdagen 13: Filmens budskab, filmens budskab 14: Jeg får viden, indsigt og kommer af med mine følelser på den måde - også for underholdningens skyld 15: Viden om alt. Budskaber og viden om de forskellige emner filmene har, men også underholdning 16: underholdning, pause fra omverdenen

Film forskeres inddeling i ’brugs’- niveauer for filmreception 1.Underholdning / æstetik 2.Læring / identitetsopbyggelse 1.At finde rollemodeller 2.At vinde autoritet 3.At se andre gøre fejltagelser – og at lære af dem 4.At opleve voldsomme følelser (fra en skyldfri position) 3.Fællesskab / følelser 1.At blive renset for ubehagelige følelser 2.At tro på kærlighed 3.At udforske tabu

Film nytte & - terapi At film ikke kun er en tom og meningsløs underholdning har man vidst i mange år siden Emilie Altenloh i 1914: Zur Sociologie des Kino Payne Fund Studies 1933: Getting Ideas from the movies John W. Hesley & Jan G. Hesley 2001: Let’s Rent two movies and talk about them tomorrow. Using popular Movies in Psychotherapy

Let’s Rent two movies and talk about them tomorrow. Using popular Movies in Psychotherapy På baggrund af patientens symptomer får han/hun besked på at vælge film efter bestemte temaer Den efterfølgende samtale kan berøre temaer fra patientens eget liv, men nu diskuteret på sikker afstand … og uden mere personlig involvering end der netop er overskud til Ser man på unges gentagne behov for at vende tilbage igen og igen i dette lys, forstår man bedre trangen og fascinationen

Levende billeder ’De fleste romantiske film giver samtidig muligheden for emotionelt og kognitivt at opsende mere sindrige prøveballoner forud for handlinger, som tilskueren selv vil stå model til på et senere tidspunkt - eller som hun har oplevet, men gerne vil korrigere, fordi hendes emotionelle og kognitive repertoire mangler raffinement, og hvor handlingens indlæring er så vigtig, at gentagelsen tjener et formål’ (Mette Kramer)

Levende billeder Filmforsker: Mette Kramer’ –Levende billeder er generelt med til at berige den psykologiske indsigt ved at udvælge og forsimple handlingsforløb som i den virkelige verden er mere diffus’ I filmen Play it again Sam (1972) spiller Woody Allen en håbløs intellektuel, der ikke kan forføre piger Helten over alle helte Humphfrey Bogart dukker op og simultan-hvisker hvad han skal gøre: Sig hun er smuk og at hendes øjne er stjerner Allen: Åh den hopper hun da ikke på Dette er indsigten i film-nytte drevet ud i det parodiske og komiske

Indlæring og identifikation fx: Beverly Hills ( ) Tematiserer fra første afsnit problemet med at flytte til ny ’high school’ + venner og familie I Grønland hvor skoler, geografi og infrastruktur tidligt tvinger unge hjemmefra og ud – er fascinationen klar Friends ( ) Tematiserer næste skridt i livet, hvor skole bliver til arbejde + venner Sex and the City ( ) Tematiserer seriøse partnerskabsovervejelser og jagten på Mr. Right, men også fokus på venindernes store betydning, der går udover de tidligere tiders kærlighedsfortællinger Kvinderne sætter nonchalant mændene i bås som netop ’Mr. Big, Mr. Pussy og Mr. Perfect’ sin placering: ’Det er jer tre, der er hendes livs kærlighed, og som mand er man bare heldig, hvis man kan klemme sig ind på fjerdepladsen.’

Case: Sex and the City anno 2011 Konferencerejse - studietur til bl.a. New York –4 lærere blev udnævnt til Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte – ældre generation –4 studerende udnævnte sig selv til Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte – yngre generation Lærerne: –Hvad går nu leg ud på???? Og hvordan er vi valgt???

Legen og re-kontekstualisering Rejsens succes: –Bonding i anden potens Den yngre veninde og den ældre spejling –Fællesskabet og sammenholdet blev vigtigt for at holde fortællingen i gang Kunne forhindre at eventuelle mislyde, alliancer eller konflikter sneg sig ind –Rekontekstualisering Opleve en fremmed by som var velkendt fra film og derfor straks kunne vide hvad man skulle drikke (lyserøde Cosmopolitans) Hvad man skulle se, hvor man skulle shoppe og hvordan man skulle poserer foran de andres kameraer foran de kendte steder

Medierne er således … Erfaringsforstærkere & Fantasiforstærkere –’der giver den unge mulighed for at opøve forestillingsevnen, –For at se sig selv i en andens sted og at opleve følelser og steder pr. stedfortræder Mobilitetsforstærkere –De giver et stort udvalg af oplevelser som normalt ikke er tilgængelige for folk uden at rejse –Giver lyst til at rejse  ses nu fx i det stadigt rejsemarked for ’veninderejser’ til Island på shoppe tur eller storby ferier Dette marked er steget med 60% på fem år (Jan Vendelboe, direktør for Spies Rejser)

Den kreative fortolkningsproces Hermeneutikken og receptionsforskningen ser det symbolske indhold som vi får - og bruger fra medierne som identitetsdannende Processen foregår i tre faser for tilskueren Appropriation –Trækker på sine evner til at forstå og tilegne sig stof Akkommodation –Trækker på sine psykiske evner til begrebsudvidelse Assimilation –Trækker på sine evner til tilpasning Fundament: –Den ’kulturelle kapital’ vedkommende har i forvejen

Internettet og de sociale medier

Børns brug af billeder og æstetik i web-socialisering Identitets søgning Selvets arenaer –På Homepages fx Arto, Facebook, MySpace Hvad kan nettets sider? –Nettet som ’identity lab’ (Amichau-Hamburger) –Socialisering fra en sikker base –Præsenter dig selv med kreativitet –Hjælp og leg –Selvets afprøvning –PC’en som ’overgangsobjekt’ –Jf. Engelsk psykolog Donald Winnicot som anså fx legetøj som et objekt der bragte barnet trøst og udvikling –Telefon, mobil, Ipod, Internet har i dag samme status

Terapeutisk miljø på Nettet 1.En følelse af sandhed og overensstemmelse 2.En positiv respons 3.En empatisk forståelse 1.Bauman: på nettet bliver man aldrig afsløret for bluff og alle sender ’I like’ 2.Ny klub på nettet: Indfør ’I dislike’ 4.PC’en som overgangsobjekt 5.Nettet som det potentielle rum 1.Leg, kreativitet, oplevelse 6.Strangers on a train – syndrom 1.Man kan lettere fortælle fremmede ’det hele’

Trods mediepanik – et beskyttet miljø for erfaringer 1.Anonymitet (hvis man vil) 2.Fysisk distance 3.Den kropsløse ’væren’ 4.Ren win-win-situation 1.Introverte og socialt ængstelige personer bliver hjulpet 1.Ekstroverte som i forvejen har let ved socialt samvær, kan alligevel forbedre deres præstationer 1.= The rich get’s richer 5.Stor kontrol 6.MAN KAN BARE SLUKKE

Tiden og vores søgen efter selvet I stedet for en konklusion

Kulturel frisættelse Thomas Ziehe (1983) –Man vælger ikke mere på baggrund af tradition –Social og geografisk mobilitet –= Ny u-overskuelighed –Man vælger i højere grad sig selv og sin livsbane –  usikkerhed. Tomhed, narcissisme, roller i forskellige kontekster –Flerstrenget eller fragmenteret identitet –Erfaring er ikke værdifuld mere –Traditioner er ikke værdifulde mere De unge kan ikke bruge de gamle som rollemodellen Verden udvikler sig så hurtigt og de unge er dem der kan klare tempoet og især de nye medier

Nutiden og dens selv-former Anthony Giddens: Senmodernitet & det refleksive selvprojekt ’ Individet er til stadighed optaget af at konstruere selvet ved hjælp af en stadig selvrefleksivitet, der ansporer en lang række af spørgsmål som hvordan skal jeg leve, hvad skal jeg være, hvordan skal jeg opføre mig, hvad skal jeg have på, hvordan kan jeg forandre mig etc. – forsøg på at gøre projektet sandt ved en gennemgribende og stadig revideret jeg-fortælling Zygmunt Bauman: Flydende modernitet & konsum selvet ’I en flydende modernitet er identiteten ikke en fødsels gave – intet er givet på forhånd. Derfor bliver identiteten projekter: Opgaver som omhyggeligt skal spilles og raffineres’

Effektforskningen var isoleret i sit syn Barnet ForældrePeersNaboer Skole Fritids aktivitet Medier Afsender

Face2face versus medieret interaktion Fx X-Faktor Sociale platforme Strukturel asymmetri

3 former for interaktion p. 95 ff Ansigt til ansigt –Samtidig tilstedeværelse –Brug af deiksis – deiktiske udtryk Her, nu, den der, den her etc. Dialog Symbolske cues: blikke, gestik, kropssprog, intonation etc JR: spørgsmål: –Hvordan kan man bruge disse udtryk også i medieret interaktion? –Med hvilken effekt? Medieret interaktion –Ikke samme referencer i tid og rum Breve, telefon etc. VHJ af teknisk medium (papir, kabler elektromagnetiske bølger etc.) –Ingen deiktiske udtryk, Begrænsning af cues Når der er snævrere rammer for cues og gestik, må folk i højere grad forlade sig på evnen til at tolke Medieret kvasi-interaktion –Social relationer der bliver etableret via massekommunikationens medier Bøger, aviser, radio, tv –Information og symbolsk indhold får udvidet tilgængelighed i tid og rum Monolog En vis begrænsning af symbolske cues Det symbolske indhold sendes til en ubestemt mængde potentielle modtagere