1. Kom glad med happy new ears Frans Gregersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsundersøgelser, Københavns Universitet

2. Kom glad! Jaja det er jo nemt nok at sige… Og hvad er der så liiige at være glad for?

3. Lad os glæde os over Dansk som sprog i verden – Ikke et af de største sprog der tales på flere kontinenter eller i verdens folkerigeste lande (engelsk, spansk, arabisk, kinesisk) – MEN – Et lille velfungerende sprog med en lang historie og en sikret plads i den nære omverden (Norden) KORT SAGT: Dansk har en fornem fortid, en herlig nutid - og ikke mindst en pragtfuld fremtid! Når bare vi får GANG I SPROGET!

4. Lingvistens synspunkt Alle sprog er lige gode (for dem der taler dem (godt)) Derfor er der ikke nogen særlig grund til glæde over sprog der eksisterer, men tværtimod grund til bekymring for dem der er truet I dag tillader vi os et mere lokalt synspunkt Hvad er det særlige ved dansk? Det kommer vi tilbage til.

5. Tale og skrift Dansk findes i både tale og skrift, men når vi taler om det danske sprog er vi tilbøjelige til at mene skriftsproget Det er forkert! Talesproget er det primære i alle henseender

6. Tale er det primære Det er det vi tilegner os først Det er det vi alle behersker Som sådan er det et unikt demokratisk gode: Vi kan alle tale dansk Anderledes med skriftsproget

7. Hvad er skrift? Skrift er frysetørret tale Der skal tilføres varme til den kolde skrift for at den kan blive levende igen: Den skal læses af en sprogbruger Skrift er permanent, i princippet fra evighed og til evighed Det betyder at den skal være selvbærende; alt skal med ned i skriften

8. Anderledes med tale Tale foregår mellem levende mennesker med mimik, stemmestyrke, gestus, bevægelser og alt det andet vi bruger til at berige talen Derfor er der meget som ikke behøver at blive sagt – forståelsen kan være der uden at alt bliver ekspliciteret som på skrift.

9. Variation En anden forskel mellem skrift og tale er at der er mange måder at udtale et ord på, men kun én (korrekt) måde at skrive det på Sort og sort, skjorte og skjorte, elsket og elsket Det staves ens, men det udtales forskelligt

10. Lad os alle sørge! Vi havde for 100 år siden dialekter i Danmark Det har vi ikke mere Dialektudjævningen har været voldsommere og har varet længere i Danmark end i noget andet land vi kender til Det betyder at der nu kun er intonationsforskelle og kvantitative forskelle mht. brug af forskellige københavnske varianter tilbage

11. Hvorfor skete det? Det kan vi ikke svare helt sikkert på endnu, MEN urbaniseringen centraliseringen institutionaliseringen af børneopdragelsen og medierne har sikkert alle spillet en rolle

12. Sprogholdninger Det ideologiske klima bidrog givetvis afgørende Standardsprogsideologien er ikke speciel for Danmark, men dens gennemslagskraft har været større her end i noget andet land vi sammenligner med Standardsprogsideologi er en slags misforstået anvendelse af skrift som model for tale: Der er kun én rigtig måde at tale på!

13. Asymmetrien mellem produktion og reception Vi forstår mere end vi kan sige Vi kan derfor forstå andre mennesker selv om de taler på en anden måde end vi selv Det er universelt, fx forstår små børn langt mere end de kan sige MEN: denne asymmetri kan kulturelt indskrænkes så alle helst skal snakke ens

14. Hvilke konsekvenser har det? Der er for lidt variation i måden at tale dansk på

15. Hvilke konsekvenser har det? Der er for lidt variation i måden at tale dansk på Det betyder at vi ikke forstår særlig godt

16. Hvilke konsekvenser har det? Der er for lidt variation i måden at tale dansk på Det betyder at vi ikke forstår særlig godt Og det betyder at vores sproglige tolerance er mindre end andre sprogsamfunds

17. Hvilke konsekvenser har det? Der er for lidt variation i måden at tale dansk på Det betyder at vi ikke forstår særlig godt Og det betyder at vores sproglige tolerance er mindre end andre sprogsamfunds Måske er vi i virkeligheden ikke særlig glade for dansk?

18. Er danskerne glade for dansk? Vi spurgte 569 personer i Øresundsregionen, 353 danskere og 216 svenskere, hvad de syntes om deres eget og nabosproget Vi brugte en fempointsskala hvor endepunkterne er ’stærkt enig’ og ’stærkt uenig’

19. Er danskerne glade for dansk? Hvor enige er de mange adspurgte så i påstandene: Dansk er et pænt sprog Svensk er et pænt sprog

20. Danskere om dansk er et pænt sprog! Svenskerne var meget enige i at svensk er et pænt sprog Danskerne var ikke videre enige i at nabosproget svensk var et pænt sprog, men dog mere end svenskerne, som nemlig var meget lidt enige i at dansk er et pænt sprog Og det var danskerne helt enige med dem i: Danskerne synes ikke dansk er et pænt sprog!

21. Sprogloyalitet Danskernes sproglige selvhad er unikt! Lad os sende en varm tanke til de danske lektorer i udlandet! Lad os vende det danske selvhad til selvglæde uden selvfedme, der er brug for at glæde sig over dansk!

22. Hvad kan talesproget? Talesproget kan markere hvem vi er og hvor vi kommer fra Det mærkelige er nemlig at vores ører er enormt gode inden for det lille bitte felt vi har tilbage af sproglig variation Det viser at det der skal til, er lyttetræning

23. Hvad mere? Talesproget kan markere tilstedeværelse, sproglig smidighed, verbal præsens (med tryk på anden stavelse) Victor Borge og andre stand uppere TALESPROGET ER SAMARBEJDE

24. Zarina-historien en historie fortalt af to søskende om den enes kat

25. Inf.1: den er flot P det er også en Russian Blue [ler] P Inf.2: denT skulle være omkring Inf.2: halvfems procent ægte Inf.1: ja det er en jeg købte oppe i Vedbæk P hvor jeg arbejdede der var der Tslået sådan en masse annoncer op rundt omkring ik’ på posthuset og hos bageren og jeg ved ikke hvad alle steder om at der katte til salg P så stod der atT mo-mormoren var racekat PP ja jeg var ligeglad om den havde stamtavle alt sådan noget går jeg ikke så højt op i vel P så spurgte jeg så om jeg ikke kunne komme ind og se den det kunne jeg godt P så sagde jeg jeg ville gerne have den grå jaT jeg vidste ikke hvordan den så ud det stod der bare der stod der var enT to sorte og en grå lille sort kat ik’ nå jeg vil godt have den grå PP så da jeg så ham her blev jeg helt sådan P jeg ville have ham P jeg skyndte mig at betale de tredive Inf.2: han var også sød Inf.1: kroner og komme ud ad døren Inf.2: men den var den var ikke større end sådan her da da hun fik den hjem Inf.1: den var tolv uger Inf.2: det var en lille kugle P Inf.1: så gik vi jeg gik med mor og far ud og købte for tolvhundrede kroner inden katten overhovedet var kommet ind ad døren [ler] der skulle jo tissebakke og madskål og mad ogT kradsebrædt og hvad vi ellers skulle have til den det er jo dyrt at starte op helt fra bund og jeg har jo aldrig haft kæledyr på i den forstand der P så det PP Inf.2: så skal den jo også til dyrlæge og alt sådan noget har den været den skulle jo vaccineres og P Inf.1: det er så dyrt den var fin da vi kom ind til dyrlægen så tog jeg NAVN med ik’ fordi jeg er ikke så meget for sådan noget med læger vel og så sagde hun nåT jeg ville gerne vide om det var en dreng eller pige fordi vi P hun P vi slog op i en bog så stod der det var en Russian Blue ik’ så skal den hedde noget russisk så kom hun til at hedde Zarina for vi troede det var en hun P så kom hun så sagde hun den var nok en sød en lille hankat du har P ja P nå hvad hedder den jaT den Inf.2: det er en sød lille dreng nå Inf.1: hed Zarina da vi kom nu hedder han Zar blev vi så enige om

26. Samarbejde og modarbejde http://www.youtube.com/watch?v=KhAWTb_ hkF4 http://www.youtube.com/watch?v=KhAWTb_ hkF4

27. Hvad er det særlige ved dansk De mange forskellige lyd: vi har virkelig mange vokaler og temmelig mange konsonanter De mange muligheder for sammensætning: skiinstruktørsammenslutningssekretærsaspirant De mange småord (partikler): skrive op, skrive ned, skrive af, skrive over, skrive ud etc. Enhedstrykket: læse avis, spejle æg, bide til bolle, spille skak, spille klovn, lege fin, lege indianere over for læse avisen, spejle ægget, bide i bollen, spille på klaveret, lege med naboens børn

28. Det kunne vi fejre! Hvad med en partiklernes fest for dem der underviser i dansk for udlændinge. Lad os vise dem vores taknemlighed med offentlig bespisning på rådhuset én gang om året. Eller: Enhedstrykkets pris til en spændende taler Vokalernes vagtparade for dem der fornyr sproget med nye vokalnuancer: Lad dem gå op ad Strøget, sejle på Århus Å eller bestige Himmelbjerget i samlet flok!

29. Happy new ears Der er virkelig noget at glæde sig over Her i landet er vi glade for at give klem – og at få fynd Vi er glade for ordvariation – tænk på alle de udtryk vi har for biler (dyt, øse, karet,…) Vi skal blive gladere for de mange måder at tale dansk på, ellers forstener øregangen Gå i sproglig træning nu – lyt daglig til en ny måde at tale dansk på

30. Mere at træne på Og lad der blive mange flere, så vi bliver vidner til både dialekternes og sociolekternes genopstandelse Vi vil gerne være verdens rigeste samfund. Lad os i hvert fald blive verdens mangfoldigste sprogsamfund