1. Energioptimering af bygninger - Nøgletal

2. Energioptimering af bygninger Af de bygninger, der vil være i Danmark om 20 år, er de 90 % allerede bygget. Navnlig den ældre del af den eksisterende bygningsmasse bruger meget energi. Så merisolering er et vigtigt indsatsområde

3. Energioptimering af bygninger Den eksisterende bygningsmasse 10 7,5 5,5 4,2 3 14 ltr. ltr. olie/m 2 år BR82 BR95 2005 2010 2015 Af de bygninger, der vil være i Danmark om 20 år, er de 90 % allerede bygget 2005 13 ltr. 2025 Så selv med de skærpede regler for nye bygninger, når vi ikke særligt langt i bestræbelserne på at spare på energien Bygninger efter ’82 er ofte meget langt fra at opfylde kravene til f.eks. Vinduer Bygninger efter ’95 er ikke opført med fokus på linietab

4. Ombygning - Eksisterende bygningsmasse i tal ÅrgangAntal i 1000 %m²Forbrug i kr. Besp. % Investering i kr. Tilbage- betaling år For- bedring - 1900134914619.50029-3133.800 - 53.2006-8,6B5-B3 1900-20129915019.70029-3231.500 - 47.3005,4-7,5C1-B3 1920-401621114218.10027-3027.200 - 40.7005,5-7,5C1-A5 1940-601861312315.70024-2725.300 - 38.4006,6-13,5B5-A5 1960-702391613415.00012-1515.000 - 31.1008-13,5B3-A3 1970-803042114614.0006-98.000 - 21.6009,1-16,3B1-A4 1980-901791212510.8003-46.000 - 8.6009-19A4-A3 1990 -124813811.7002-32.900 - 4.0008-12A4-A3 Total1.45510013715.60018-2117.700 - 31.4006-10B3-A4

5. Ombygning – Rentabel? Besparelse x Levetid Investering > 1,33 15.000 x 0,15 x 20 år 31.100 Huse fra 1960 – 1970 Forbrug 15.000 kr. / år Besparelse 15 % Investering 31.100 = 1,45 Rentabe l

6. Ombygning – Rentabel? Besparelse x Levetid Investering > 1,33 19.500 x 0,30 x 20 år 53.200 Huse fra før 1900 Forbrug 19.500 kr / år Besparelse 30 % Investering 53.200 = 2,19 Rentabe l Vælges at udskifte gulv, ydervægge, døre, vinduer, eller tagkonstruktion gælder stk. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 uanset rentabilitet. Dog kan byggetekniske forhold betyde, at kravene i stk. 2 ikke kan opfyldes. uanset rentabilitet.

7. Eksempel Skråtag: 250 mm bjælker 100 mm isolering Tagsten skal udskiftes U-værdi krav 0,15 W/m2K  240 mm isolering Spær og stern skal forhøjes 3.112 x 40 år 94.000 = 1,32 200 mm isolering 2.134 x 40 år 9.250 = 9,23 Ikke rentabe l Rentabe l

8. Ansvar for reglernes overholdelse Generelt: regler skal overholdes – alle har ansvar Når det foreligger et bygherreprojekt entreprenøren kan gå ud fra, at der er projekteret i overensstemmelse med reglerne Når der ikke er et bygherreprojekt entreprenøren har rollen som rådgiver og dermed ansvaret for, at reglerne overholdes entreprenøren skal derfor: udføre arbejdet i overensstemmelse med komponentkravene eller få lavet en vurdering/beregning af rentabelt niveau + evt. kompenserende tiltag + udføre de kompenserende tiltag, hvis de er en del af den aktuelle entreprise + få skriftlig dokumentation for at bygherren er informeret om andre komp. tiltag undlade at udføre opgaver i uoverensstemmelse med reglerne – også selvom bygherren skriftligt påtager sig ansvaret.

9. Udskiftning af tagbelægning Bølgeeternit/tegl Tagpap Stålpladetag på eksisterende tag Ydervæg: udskiftning af beklædning udefra og indefra Ydermur: ved efterisolering Gulv/dæk: udskiftning af gulvbelægning (strøgulv Eksempler på vedligeholdelse Skal ikke ved Hulmursindblæsning Malerarbejde, pudsarbejde Ved opsætning af lette skillevægge

10. Udskiftning eller vedligeholdelse ? Ved udskiftning – skal kravene i BR-10 overholdes uanset rentabilitet, da der er tale om en udskiftning. Eksempel: En tagkonstruktion er angrebet af svamp og skal derfor udskiftes SKAL uanset rentabilitet ved Udskiftning af gulv Udskiftning af ydervæg Udskiftning af vinduer/døre Udskiftning af tagkonstruktion

11. Ombygning - Det økonomiske potentiale ÅrgangAntal i 1000 %m²Forbrug i kr. Besp. % Investering i kr. Tilbage- betaling år For- bedring - 1900134914619.50029-3133.800 - 53.2006-8,6B5-B3 1900-20129915019.70029-3231.500 - 47.3005,4-7,5C1-B3 1920-401621114218.10027-3027.200 - 40.7005,5-7,5C1-A5 1940-601861312315.70024-2725.300 - 38.4006,6-13,5B5-A5 1960-702391613415.00012-1515.000 - 31.1008-13,5B3-A3 1970-803042114614.0006-98.000 - 21.6009,1-16,3B1-A4 1980-901791212510.8003-46.000 - 8.6009-19A4-A3 1990 -124813811.7002-32.900 - 4.0008-12A4-A3 Total1.45510013715.60018-2117.700 - 31.4006-10B3-A4 239 x 1.000 x 20.000 = 4,8 mia ganget med

12. Ombygning - Det økonomiske potentiale Entreprenørernes omsætningspotentiale Energimærkeordningen er ingen garanti for at kunderne kommer af sig selv Bygningsejere er ikke tvunget til energirenovering før ved ombygning

13. Salgstid, pris og afslag for solgte boliger fordelt på energimærker

14. En familie med 100.000 kr. årligt til bolig har to muligheder: Gammelt hus Renoveret hus Boligbudget per år100.000 kr.100.000 kr. - energiomkostninger -25.000 kr. -5.000 kr. Til afdrag og renter (netto) 75.000 kr. 95.000 kr. Belåningsmulighed (per 05 2010): - Flexlån F1K 1.845.000 kr. 2.339.000 kr. - 4% obl. Lån 1.472.000 kr. 1.865.000 kr. …20.000 kr. i besparelse på energiregningen = 400 – 500.000 kr. i belåning !

15. Energimærker Eksisterende bygninger

16. Energimærker Energimærke G: 240kWh + 6500kWh/130 m² = 290 kWh 290 kWh x 130 = 37.700 kWh ≈ 3770 liter olie Energimærke A: 52,5 kWh + 1650 kWh/130 m² = 65,19 kWh 65,19 kWh x 130 = 8475 ≈ 847 liter olie

17. Energimærker Energimærket indeholder både oplysninger om klimaskærmen og installationer En energikonsulent gennemgår bygningen for at fastlægge bygningens energibehov, og for at angive besparelsesforslag. Bygningen klassificeres efter dens faktiske energimæssige egenskaber på klimaskærm og installationer Dette beregnede forbrug ligger til grund for bedømmelsen af bygningen (bogstav) og energimærkningens anbefalinger. Side 55

18. De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen, der bygges efter de kommende bygningsreglementer BR 2010 medfører 25 % reduktion af energiforbruget 2015 medfører 15 % reduktion af energiforbruget 2020 medfører 75 % reduktion af energiforbruget. Dvs. at et hus på 130 m 2 hus bygget i 2020 må kun bruge ca. 4300 kWh svarende til 430 liter olie. lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne

20. Fordeling af energiforbrug

21. Hvorfor kommer kunderne ikke selv? Familien ”Danmark” har råd til de huse vi bor i. Man kan vænne sig til en varmeregning på 30.000 Så snak om besparelser interesserer os ikke

22. Vi har udviklet nye vaner! Mange gange får man ikke den beregnede besparelse I stedet får man nye vaner: 22°C i stedet for 19°C - i alle rum Tænder ikke brændeovnen Går uden sko og striktrøje Sidder på gulvet - og hvem gider være efter ungerne om at lukke døren efter sig

23. Hvorfor så energioptimere? Du får økonomisk tryghed Du hjælper miljøet Sidst men ikke mindst, får du en bedre komfort i boligen Når du opgraderer sit hus til en bedre energiklasse giver det mange fordele:

24. Hvorfor så energioptimere? Når du opgraderer sit hus til en bedre energiklasse giver det mange fordele: Faktisk kan du få en hel ny bolig. Uden at flytte og uden at skulle sælge et gammelt hus først.

25. Projekt på Bornholm

26. Nye bygninger - Lufttæthed = varmeøkonomi På dage med blæst udskiftes luften unødvendigt hurtigt = Ekstra luft der skal varmes op Frisk luft, der ikke passerer et varmegenindvindingsanlæg bruge energi til opvarmning Når der trækker falsk luft ind, kan ventilationsanlægget ikke indreguleres ordentlig = der bruges for meget EL Trækgener for os til at skrue op for varmen Utætte konstruktioner kan øge energiforbruget med 20 – 30% i forhold til det beregnet!!!

27. 5.2 Hvordan finder du energibesparelsespotentialet Hvor kan man spare? Hér er metoder til at lokalisere de bygningsdele, som har størst mulighed for at give energibesparelser. Nedenfor henvises til forskellige værktøjer til at lokalisere energibesparelserne: Tjeklister – hvornår skal bygningsdelen renoveres Energiløsningerne Varmetab i danskernes bygninger Energimærker - tilstandsrapporter

28. www.byggeriogenergi.dk

29. Efterisolering af loft Side 69

30. Efterisolering af skråvæg og loft til kip Side 70

31. Efterisolering af skunk Side 71

32. Efterisolering af tagrem 71 og 72

33. Udvendig efterisolering af tung ydervæg Side 73 Soklen bør efterisoleres samtidig. Se energiløsninger for sokkel

34. Udskiftning af vinduer side 76 Reference størrelse: 1,23 x 1,48 m – besparelse blive større ved større vinduer – mindre ved mindre vinduer

35. Udskiftning af termoruder Side 77

36. Varmetab i danske bygninger På hvilke bygningsdele findes de store ”energisyndere”? Hvilke bygningsdele har størst mulighed for at give energibesparelser. Det fremgår af skemaerne nedenfor: varmetab i danskernes bygninger. Hér kan du finde varmetab på bygningsdele på tidstypiske bygninger, og sammenligne varmetabet fra dem.

37. Følgende tidstypiske huse vises i det følgende: HUSE FRA 1900-TALLET – DET LILLE BYHUS OG BYGGEFORENINGSHUSET HUSE FRA 1920’ERNE - BYGMESTERHUSE HUSE FRA 1930’ERNE – BUNGALOWS HUSE FRA 1940’ERNE – STATSLÅNSHUSE MV. HUSE FRA 1950’ERNE – DEN LILLE HAVEBOLIG – RÆKKE / KÆDEHUSE I 1 PLAN HUSE FRA 1960’ERNE – TYPEHUSE HUSE FRA 1970’ERNE – ELEMENT-TYPEHUSE HUSE FRA 1980’ERNE – GODT ISOLEREDE HUSE HUSE FRA 1990’ERNE – GODT ISOLEREDE HUSE Side 39 og frem

38. Side 39 Byg-nings-delKonstruktionOprindelig isolering U- værdi W/m 2 K Energiløsninger Lofter og etageadskillelse Høj rejsning. 1½ etage Bjælkeloft med 6” bjælker og 28 mm loftbrædder uden isolering 1,9 Etageadskillelse 1. Sal /stue. Skråvæg/loft Bjælkelag med gulvbrædder, lerindskud og loft af forskalling, rør og puds (ingen isolering) 1,5 Loftsvægge af forskalling, rør og puds uden isolering 1,9 Som ovenfor men med fx 7 mm tæppebelægning 1,5 Yder-vægge Massive mure Bindingsværk: 11 cm mur, 15 % træ 2,8 Sokkel Tyng ydervæg Væg indvendig ­ Hulmursisolering Væg indvendig 1 stens massiv mur (ca. 24 cm)0,6 1½ stens massiv mur (ca. 36 cm)1,5 2 stens massiv mur (ca. 48 cm)1,2 2½ stens massiv mur (ca. 60 cm)0,79 3 stens massiv mur (ca. 72 cm)0,69 Hule mure. Evt. kanalmure med faste bindere 1½ stens hul mur (36 cm) af mangehul sten, 1800 kg/m 3 for teglmassen, med faste binderkolonner, fuget udvendigt og pudset indvendigt 1,5 30 cm hul mur af tunge, massive teglsten, 1800 kg/m 3 fuget udvendigt og pudset indvendigt 1,6 Huse fra 1900-tallet – Det lille byhus og byggeforeningshuset

39. Tommelfingerregel Årligt energiforbrug gennem 1 m 2 af den pågældende bygningsdel = U-værdien gange 100, Dvs. gennem en kvadratmeter bindingsværk tabes årligt: 2,8 x 100 = 280 kWh/år/m²

40. Forudsætning: U-værdi x 100 = årsforbrug i kWh/m ² 4°c ude inde 22°c 18°c x 227 dage x 24 timer/1000 ~ 100 (98,062)