1. En ny lovgivning 2008 og Central læreplan for den videregående skole 2011 NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD SEKTORMÖTE; Gymnasie- och yrkesutbildningen Glymur Hvalfjörður, Island 7.juni 2011 Sigurjón Mýrdal Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet sigurjon.myrdal@mrn.is

3. Det islandske uddannelsessystem HOVEDLINIER 6 16 20 Alder Højere uddannelsesinstitutioner Skoleår Integrerede gymnasier (fjölbrautaskólar) Fagskoler (iðnskólar) Gymnasier (menntaskólar) Specielle fagskoler (verkmenntaskólar) Specialiserede fagskoler (sérskólar) 14 Grundskoletrinet (10 skoleår) Åben adgang Adgang til en bestemt uddannelse / skole afhænger af særlige betingelser Børnehaver - første niveau i skolesystemet 10 1 Ungdomstrinet Arbejdslivet

4. Antal skoler i 2011 23 Integrerede gymnasier 18 Fagskoler 9 Gymnasier (48 Kunstskoler) =============== Med 29.271 elever Den videregående skole i Island

5. Ny uddannelseslovgivning Ny uddannelsspolitik Vixenuddannelse 2010 Vixenuddannelse 2010 Studie- og erhvervsvejledere 2009 Studie- og erhvervsvejledere 2009 Videregående uddannelser 2008 Videregående uddannelser 2008 Grundskolen 2008 Grundskolen 2008 Børnehaver 2008 Børnehaver 2008 Lærer- uddannelser 2008 Lærer- uddannelser 2008 Læremidler 2007 Læremidler 2007 Fusion HÍ/KHÍ 2007 Fusion HÍ/KHÍ 2007 Højere uddannelser 2006

6. Uddannelsespolitik Strategi, policy Retningslinjer Redegørelser Forskrifter Centrale læreplaner Undervisning Skolernes læseplaner

7. Opdrag til en ny lovgivning for den videregående skole Elevenes rett til skolegang og opplæring skal styrkes med myndighetenes undervisningsplikt til man er 18 år Den videregående skole skal få mulighet til å bygge opp en fleksibel utdanning når det gjelder innhold og ordning, plan Planen til skolearbeidet skal gjøres med henhold til elevenes krav og forventninger fordi fleksibiliteten skal økes, utdanningsmulighetene skal bli slik at flere får mulighet til å bli ferdige med sin utdanning og dermed å minske frafall

8. Opdrag til en ny lovgivning for den videregående skole Å øke rådgivning og støtte til elever og ta opp eksamen for ulike linjer i den videregående skole Å gi den videregående skole frihet til å utvikle spesielle utdanningslinjer som bygger på deres særdrag og styrke og efterspørsel etter spesielle linjer og løsninger Å minske kolossalt centralisering af utdanningsmuligheter og læreplaner Å øke fleksibilitet angående utdanningslinjene ved å lage ett nytt “poängsystem”

9. Opdrag til en ny lovgivning for den videregående skole Vurdering av elevenes arbeid i den videregående skole, bl.a. inom handverksfag, skal blir gjenomsiktlig og på like fot med studentereksamen på de akademiske linjer Utdanningsinstitusjoner får større ansvar i å utvikle opplæringstilbud mellom skoletrinn får å øke fleksibilitet og mulighet for elever å flytte seg mellom skoletrinn Å sikre elevenes yrkesuddannelse bl.a. ved at den videregående skole tar ansvar for opplæring på arbeidsplassen At kvaliteten blir sikret ved å øke vurdering av skolearbeid, intern og ekstern vurdering, og ved å støtte forendringer i skolearbeid

10. Dropout rate from upper secondary schools by mode of teaching 2002–2003 Mode of teachingStudents 2002 Dropout Dropout % Total 21.289 4.100 19,3 Day courses 18.330 2.749 15,0 Distance learning 1.197 633 52,9 Evening courses 1.685 685 40,7 External learning 77 33 42,9

11. Opdrag til en ny lovgivning for den videregående skole Man skulle motvirke det store frafald på ungdomstrinet. Den videregående skole skal i større udstrækning imødekomme de ulike ungdommer som nu for tiden går videre og begynner i den videregående skole. Det er et stort problem at en stor mengde elever faller bort i den videregående skole uten å bli ferdige med utdanningen. Ett økt antall elever i den videregående skole og kulturel mangfoldighed i samfundet krever at utdanningstilbudd og system passer til deres ulike mål og premisser.

12. The Upper Secondary School Act No. 92, 12 June 2008 Article 2: Objective The objective of the upper secondary school is to encourage the overall development of all pupils and encourage their active participation in democratic society by offering studies suitable to the needs of each pupil. The upper secondary school prepares pupils for employment and further studies. It shall strive to strengthen its pupils’ skills in the Icelandic language, both spoken and written, develop moral values, sense of responsibility, broadmindedness, initiative, self- confidence and tolerance in its pupils, train them to apply disciplined, autonomous working methods and critical thought, teach them to appreciate cultural values and encourage them to seek further knowledge. The upper secondary school shall strive to communicate knowledge and train pupils in a way that provides them with skills to carry out specialised work and with solid foundations to pursue further education.

13. Nye læreplaner i Island Nyligen (i mai 2011) publiserte ministeriet for undervisning, forskning og kultur nye centrale læreplaner for førskole, grundskole og ungdomsuddannelserne. Læreplanerne for førskole, grundskole og ungdomsuddannelserne har en fælles indgang og der drøftes læreplanernes rolle, de grundlæggende elementer, læernes professionalisme og evaluering af skoler. Læseplanerne kommer til at blive indført i løbet af de næste tre år.

14. Hvorfor en central læreplan? Den centrale læreplan fastlægger skolens pædagogiske rolle og udstikker retningslinjerne for hvordan undervisningens tilrettelægges. Den centrale læreplan uddyber lovens bestemmelser om de enkelte fag og fagområder og foreskriver hvor prioriteringerne skal ligge. Den centrale læreplan skal koordinere indlæring og undervisning efter behov og sikre alle elevers ret til en bestemt grunduddannelse og lige adgang til uddannelserne

15. Fælles i uddannelsessystemets tre formålsparagraffer Alsidig personlig udvikling Deltagelse i demokratisk samfund Tolerance Ligestilling Relevante studier Kompe- tencer i islandsk Rumme -lighed

16. “Skolens mål er ikke at undervise i fag, men skolefag er vigtige för skolens mål.” Uddanning Bildung Menntun Skolefag traditionelle & de nyere

17. Grundlæggende princip Det grundlæggende princip for det islandske uddannelsessystem: – Alle har lige muligheder for en uddannelse uanset køn, økonomi, bosættelse, eventuelt handicap samt kulturel eller social baggrund.

18. Nye grundlæggende faktorer i skolearbetet Grundfaktorer Nökkel færdighed Uddanning

19. Nye grundlæggende faktorer i skolearbetet Sundhed og velfærd Kreativ skolearbeid Uddannelse til bæredygtighed Demokrati og menniskelige rettigheder Læsefærdighed Ligestilling

20. Grundpiller og den centrale læreplan Fundamentet for elevens viden, færdigheder og kompetencer kobles sammen i undervisningen under hele skoleforløbet. Uanset fag – de forekommer i al undervisning. Drejer sig primært om skolens atmosfære, praksis og fokuseringer i undervisningen. … og bidrage til at eleven bliver bevidst om sig selv, sine omgivelser og sociale værdier.

21. Undervisningens formål fremlægges som elevens kompetencer

22. Opfølgning af nye læreplaner Temahæfte om uddannelsens grundpiller Produktion af læremidler Udviklingsarbejde Efteruddannelse Evaluering og udredninger Øvrigt?